Bed & Breakfast i skønne omgivelser

- nu med mulighed for Wellness

 
Tyklundgaard er beliggende i det midtjyske - nærmere betegnet 2 km syd for Bryrup, 20 km fra Silkeborg og er nabo til en enestående natur - Vrads med hede, søer og en stor del skov.

Kun 2 km til Hærvejen og 3 km til 'Naturstien', som er den gamle nedlagte jernbanestrækning imellem Silkeborg og Horsens. Naturstien kan benyttes af både gående, cyklende og ridende.
 
Her findes ro og stilhed og du kommer helt tæt på naturen og vildtet.

Der findes i området mange gode muligheder for vandre-, cykle- samt rideture.
Kort med disse mange muligheder kan købes/sendes. Pris 75 kr.
Hyggelige og landlige omgivelser
 
 
Gården bliver drevet som et økologisk deltidslandbrug med 52 tønder land, der er fordelt på planteavl, skov, pyntegrønt, kødkvæg samt islandskheste.

Stuehuset på Tyklundgaard er oprindeligt fra 1876, men blev i 1999 revet ned og der blev opbygget et nyt i "Skagensstil" med udsigt over marker, skov og en dejlig sø.
 
Adgang til haven med terrasse med havemøbler og grill.
 

Overnatningsmuligheder

På 1. sal af træ udbygning, der er indrettet med følgende:
2 dobbeltværelser, 1 familierum med plads til 4 personer, køkken alrum med udgang til stor balkon, Trådløst internet. TV på alle værelser samt et stort badeværelse med dampbad.
Dette kan også lejes som en ferielejlighed.
 
Familierum: DKK 725,- pr. nat.
Dobbeltværelse: DKK 500,- for 2 pers. pr. nat.
Enkeltværelse: DKK 350,- for 1 pers. pr. nat.
Ekstra opredning: DKK 175,- pr. pers. pr. nat.
Ferielejlighed: DKK 4200,- pr. uge. Lejligheden er beregnet til 8-10 personer.
Sengelinned og håndklæder: Inklusiv i prisen.
 
 
 
Morgenmad: Stort lækkert morgenbord a la brunch med gode råvarer og frisk frugt. DKK 70,- pr. person.
 
Madpakker: Efter aftale (smørres ved morgenbordet af gæsten). DKK 60,- pr. person.
 
Aftensmad: Kan forudbestilles, tilberedt af kvalitetsprodukter - ofte fra min hjemmeside. DKK 225,- for 2 retter. Serveres.
NYT!!! Grillbakke m/salat, kød, frankfurter og flute. Pris inkl. grill/kul DKK 130,- kr. pr. person. Selvbetjening.
Drikkevare kan købes på stedet.
 
Vildmarksbad: DKK 750,- pr. gang. Kan rumme max. 6 personer.
 
Plads til hest: DKK 60,- pr. døgn.
 
Udlejning hele året.
 
Rygning: Ikke tilladt inden døre.
Hunde: Ikke tilladt.
 
Ved afbestilling senere end tre dage før ankomst betales 50 % af overnatningsprisen - dog ikke for afbestilt morgenmad m.m. 
Ankomst efter kl. 16. Afrejse inden kl. 11 eller efter aftale.

 
Wellness på Tyklundgaard

Som noget nyt tilbyde Tyklundgaard nu Wellness i de naturskønne omgivelser i form af udendørs vildmarksbad.
 
Derudover er der mulighed for at bestille kropsmassage, ansigtsbehandling, pedicure, manicure m.m.
 
Skal forudbestilles, gerne 2-3 dage før behandlingen.
 
 

 


Kontakt os for yderlige information...
 
Tip en ven  Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv
Tyklundgaard · Tyklundvej 3, Løve · 8654 Bryrup · Tlf. 75 75 68 69 · Mob. 30 86 68 78